Alkohol og operation
Hvornår skal jeg ophøre med alkohol?
Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
Alkohol kan øge risikoen for komplikationer. Alkohol kan have betydning for forløbet af din operation. Derfor bør du holde igen, eller helt stoppe med at drikke alkohol, før og i tiden efter din operation.
Hold igen med alkohol – også når du skal opereres.
Du har lav risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mindre end:
Drik ikke mere end 4 genstande om dagen. Jo mere du drikker ad gangen, jo mere skader alkohol dit helbred.
Du bør stoppe helt, hvis du drikker mere end 4 genstande om dagen. Hvis du drikker mere end 4 genstande om dagen, har du større risiko for, at:
- få infektioner, der kan have alvorlige følger – i værste fald livsfarlige
- dine sår heler dårligere
- du får problemer med lungerne, fx lungebetændelse
- du skal være indlagt i længere tid.
Drikker du mere end 4 genstande om dagen, kan du mindske risikoen for komplikationer, hvis du stopper helt med at drikke alkohol mindst 4 uger før din operation.
Du kan altid få gratis hjælp til at skære ned eller stoppe med at drikke alkohol hos:
- Din læge
- Din kommune
- Personalet på hospitalet
- Alkolinjen – www.alkolinjen.dk, tlf. 80 200 500 eller sms ALKOHOL til 1231.